Lejrskole
Som regel arrangeres to lejrskoleophold i løbet af 2. – 5. klasse – et i 3. klasse og et i 5. klasse. Endvidere arrangeres en introtur i 6. klasse, en overnatningstur i 8. klasse samt en dannelsesrejse i 9. klasse. Alle udgifter i forbindelse med et lejrskoleophold dækkes af forældrene. Lejrskoler og udflugter er en del af den obligatoriske undervisning, og man kan derfor ikke fritages herfor.

I forbindelse med skolerejser i ind- og udland gælder følgende:
Depositum for rejserne udgør halvdelen af rejsernes pris. Hvis en elev udmeldes, efter at depositum er opkrævet, betales dette ikke tilbage.

Refusion af aflyste studieture eller andre arrangementer med brugerbetaling:
Såfremt studietur eller andre arrangementer, hvortil der er opkrævet brugerbetaling, bliver helt eller delvist aflyst, refunderes beløbet med reduktion af de faktiske udgifter (depositum, kompenserende arrangement eller lignende) skolen har haft til studieturen/arrangementet.

Årgangsfester
På alle klassetrin er der fester og arrangementer i løbet af året. Det kan f.eks. være en Grease-fest, isdisco eller en brætspilsaften med pizza og hygge.

Gallafesten
På 9. årgang holdes den traditionsrige gallafest. Alle elever kommer klædt i deres stiveste puds. De får serveret en tre retters menu, og under middagen holder rektor Anne Birgitte Klange en tale for alle eleverne. Der danses Les Lanciers og herefter er der fest.