Traditioner på Zahle

Traditioner er en væsentlig del af skolegangen på Zahle. Både de daglige traditioner som f.eks. morgensang og traditioner knyttet til klassetrin og årstider. Traditionerne er noget af det, eleverne husker allerbedst fra deres skolegang på Zahle og noget af det, mange gerne vil give videre til kommende generationer.

Traditionerne er genkendelige, men de ændrer sig også i takt med en ændret forståelse af skolens liv og i takt med ”hver tids behov”.

Den 1. maj 2021 fyldte skolen 170 år og i den anledning har  nogle af skolens lærere lavet en ny fødselsdagssang til skolen. Den kan ses og høres her.