Optagelsesprocedure på N. Zahles Gymnasieskole for optagelse af elever.

Ved optagelse i 0. klasse: Søskende optages som udgangspunkt altid. De øvrige elever optages ud fra anciennitet på ventelisten. Hvis en elev har særlige forudsætninger, henvender forældrene sig til skolens ledelse, og ud fra en konkret vurdering finder man ud af, om eleven kan gå på skolen. Skolen tilstræber, at der optages lige mange piger og drenge.

Ved optagelse til 6. klasse : Elever indkaldes ud fra anciennitet på ventelisten. Søskende indkaldes altid. Eleverne kommer til en optagelsesprøve i fagene dansk og matematik hos nogle optage- lærere, og eleverne taler også med lærerne om deres motivation for at skifte skole.  Forældrene taler med skolens ledelse.  Selve optagelsesmødet varer ca. 1 time og afvikles på mandage i løbet af januar og februar måned med henblik på at begynde i 6. klasse den kommende første august. På baggrund af ovenstående vurderer skolen om eleven tilbydes optagelse. På 6. årgang oprettes fire nye klasser, hvoraf halvdelen af eleverne har gået på skolen fra 0.-5.klasse.

Ved optagelse på ”skæve” klassetrin. Elever og forældre kaldes ind, ud fra ventelisten, til en optagelsessamtale hos de to klasselærere, hos hvem der er en ledig plads. Optagelse sker på baggrund af den samtale.

Der betales altid et optagelsesgebyr på 1500 kr. i forbindelse med optagelse.

Når optagelsesgebyret er indbetalt, og optagelsen dermed er bekræftet, betales det ikke tilbage, heller ikke såfremt den tilbudte plads alligevel ikke benyttes.